Som barn fortalte min far mig ofte, at de eneste konstanter i livet er forandring. Hvad jeg ikke vidste dengang var, at det skulle blive den mest præcise opsummering af mit professionelle liv indtil nu. I 2011 forlod jeg mit tidligere fag som pædagog, og gjorde alvor af en gammel drøm om at beskæftige mig med grafisk design og visuel kommunikation. I december 2014 færdiggjorde jeg en PBA fra Teko på linjen Visual Fashion Communication, som jeg afsluttede med et 12-tal.

 

Jeg elsker faget! Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud i "det virkelig liv" og omsætte min viden og mine kompetencer til funktionelle og lækre løsninger for kunderne. Jeg nærer en umættelig kærlighed til typografi,  grids og layout og er optaget af formidling og kommunikation. Jeg stræber altid efter at ramme det design, som sender det mest præcise budskab mest effektivt.

 

Jeg arbejder med alle faser af en designproces og med mange forskellige typer af opgaver så som corporate communication, visuel identitet, editorial, emballage, reklame,  konceptudvikling, events, web design, print design, styling og art direction.

 

COPYRIGHT PERNILLE BAY